Skolewakeboard er et tilbud til skoler om at bruge kabelbanen i Assens til wakeboard i forbindelse med skolens idrætstimer
Sæt vandglæde på skoleskemaet
Skab fælles oplevelser på vandet, og lær at surfe på Fyns første kabelbane! Vores dygtige instruktører er klar til at guide jer sikkert gennem banen.
Kontakt Arena Assens på telefon +45 64 71 18 20 eller på info@arena-assens.dk for at høre nærmere.
0
elever prøvede banen i 2024 🎉
En ny og anderledes måde at have skoleidræt på
Skolewakeboard er opstået ud fra et ønske om at tilbyde eleverne på regionens skoler en ny og anderledes måde at have skoleidræt på, og derigennem inspirere eleverne til et aktivt fællesskab og outdoorliv på vandet.
Wakeboard er for alle fra ca. 6. klasse og opefter (til gymnasie/højskole)
Kapaciteten på vores bane er maks. 8 elever på 1,5 – 2 timer – hvis der er flere elever end det vil eleverne opleve ikke at have nok tid på banen.
Vi forventer at eleverne efter 2 * 1,5 times moduler, hvor de deler banen med 7 andre, vil have tilegnet sig grundlæggende færdigheder i wakeboard. Grundlæggende færdigheder indebærer:
Vandstart
Overfart til den anden ende af bassinet
Vending & returfart til udgangsstedet
Vores forslag til model
Planlæg at besøge Arena Assens & kabelbanen i alt 6 gange med den samme klasse.
Del en klasse på 24 op i 3 hold af 8 elever.
Lav en rotationsordning, hvor eleverne ved hvert besøg skiftes imellem wakeboard, løbeture i jordbassinerne, ultimate, boldspil eller andet på Arena Assens’ udendørsområde. Vi kan i år også tilbyde Stand Up Paddlesurf (SUP) som en aktivitet.
Efter 6 besøg har alle elever haft 2 x wakeboard, 2 x løbeture og 2 x udendørsidræt/SUP.
Hvis ovenstående ikke kan lade sig gøre af logistiske årsager er vi åbne for andre konstellationer – fx at besøge os i ½ dag med alle eleverne og køre flere rotationer samme dag.
Det praktiske
Mødested og pakkeliste
Mødested er ved Caféen i Arena Assens. Her vil der være omklædning til våddragter. Husk at medbringe badetøj til at have inde under våddragterne, håndklæde, klipklappere, en drikkedunk, og evt. en varm jakke til at have udover våddragten hvis vejret er til den kolde side.
Transport Det er muligt at fragtes gennem Fynbus’ gratisordning – den kan man læse mere om her.
Betaling
350 kr. i timen inkl. instruktør
175 kr. i timen, hvis I selv har en uddannet instruktør
SPONSORER
Skolewakeboard er gjort muligt takket været Region Syddanmarks Kulturmidler, Assens Kommune og Hempel Fonden.
Tak til skolerne for at sætte vandglæde på skoleskemaet
Skriv til info@arena-assens.dk eller ring på telefon +45 64711820, hvis du tænker at det kunne være noget for jeres skole.